Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
tager. Den Anden fandt, at Alt lod sig udfore
uden hans Hjcelp. Vagner gik hen til Vcegteren og
fik ham med sig ned i en Kjcelder for at traktere
ham, den Anden slog sin Frakke op om Orene,
trykkede Huen dybt ned i Oinene, og stillede sig paa
det Sted, hvor han havde besluttet at anholde den
forste Forbigaaende, som viste sig. Johan forlod
ham og blev ftaaende i nogen Afstand, for at see,
hvorledes Wventyret vilde lobe af.
Det varede ikke lcenge, for en gammel Mand
kom gaaende hen imod Stedet; han syntes at studse
i det forste Oieblik, da Spillerens hoie Figur traadte
ud af Morkningen, noermede sig ham og tiltalteham
med sordreiet Moele, omtrent som han tidligere
havde soreslaaet. Den gamle Mand betragtede ham
overraflet, og udbrod derpaa med en rolig og ufor-
sagt Stemme:
„Min Herre! Deres Ord ere saa dumdristige,
at jeg enten maa antage Dem for afsindig eller fuld.
Gaa Deres Vei og lad mig vcere i Fred. Det, De
kunde faae hos mig, vilde ikke heller voere nok til at
lonne et saa halslost Foretagende."
„Min Herre!" svarede Spilleren. „Jeg er ikke
afsindig, som De troer, men Noden gjor mig maaskee
ubesindig i dette Oieblik; jeg er heller ikke fuld, som
De ogsaa troer, uden af Elendighed og Fortvivlelse,
og derfor, min Herre!" — han greb med disse Ord
den Gamle i Brystet, — „Deres Pengepung eller
Deres kostbare Liv!"
Den Gamle vcergede sig saa godt han kunde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
