Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
og fordrev Tiden med at stave sig igjennem salig
Commissionstidendens Blandinger.
„Aa ja," sagde Voerten, „det er den forbandede
Henning Skjoersliber, som igjen staacr og gjor
Hanebeen til hende."
„Mig synes, atIdog burde snakke nogle Ord
med den Fyr, Christen!" sagde Klaus. „Jeg mener,
atIhar Lov og Ret for Jer, naarIjager ham
fra Jeres egen Kone. Det skulde voere mig."
„Det nytter Ingenting," svarede Voerten, „den
Gavtyv gjsr dog, hvad han vil alligevel, indtil han
engang kommer til at kloede Steile og Hjul, som
nok kan lave sig, nu da man holder paa. at
det er ham, der laver alle de falske Marker. For-
gangen Aften drev de det faavidt, at jeg blev gal
i Parykken, og tog mig for at tale ham lidt til.
„Hyr," sa’e jeg, „nu bliver det snart vel galt.
Veed I, hvad man kalder en Person, som man
griber i Wgteskabsbrud?" sa’e jeg. — „Jo, det veed
jeg rart," sa’e han. „ham kalder man langsom."
Derpaa grinte baade han og Motter mig lige ind i
Oinene. Hvad synes I, Nabo! er det ikke poent?"
Skomageren, til hvem disse Ord vare blevne
rettede i Fortrolighed og i en saa doempet Tone,
at de ikke kunde hores af de ovrige Tilstedeværende,
fik ikke Leilighed til Svar, thi endnu medens han
overveiede Voertens Tale, gik Doren op, og den
omtalte Person traadte ind tilligemed Konen og
et gammelt Fruentimmer, der var indsvobt i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
