Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
„Jeg har ingen Penge hos mig," svarede
Henning.
„Jo vist har Du, for for, da jeg slog Dig paa
Skulderen, folte jeg med den anden Haand i Din
Lomme, og der laae Penge; jeg vilde inte stjoele
dem fra Dig, skjondt det havde vcrret en let Sag
for mig."
„Der har Du Specien, Staven! Det er ikke
vcerd at skifte flere Ord for saa lidt. Kom!
saa folges vi ad ned til Kjcelderen, det er slemt
koldt at staae her. Hvad Nummer er det i Kna-
brostrcede, Du har leiet Hulen?"
„Nummer 207," svarede Skjcersliberen, idet de
gik hen ad Gaden.
Saasnart de vare gaaede, lod Henrik sig glide
ned af Stilladset, sor at folge efter dem. Han
havde hort ethvert Ord, de to Venner vexlede, og.
Samtalen interesserede ham i hoieste Grad, han
begreb det Meste af deres Plan, og at dens Gjen-
stand maatte vcere hans Moder, hvis Ophold i
Hovedstaden hidtil havde voeret ham aldeles ubekjendt.
For han imidlertid naaede Jorden og kom ud paa
Gaden, gik der nogen Tid, fordi han var krobet op
paa Stilladset gjennem Huset, ud af et aabent
Vindue, og maatte samme Vei tilbage.
Hundeklipperen og Henning vare imidlertid for-
svundne, ved at boie om i nogle Tvergader, ikke
heller kunde han komme paa Spor efter dem i
Kirkestræde, hvor den omtalte Kjcelder laae.
Efter lcenge at have gaaet omkring, fattede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>