Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
at De ved at dumpe ned, vilde falde paa Hovedet,
!hi den letteste Deel af et Legeme naaer altid Jor-
den sidst."
Tjeneren saae paa ham, uden egentlig at forstaae
hvad han meente, og satte sig derpaa hen ved et af-
sides Bord, idet han forlangte en Cognak.
Henriks Blik var strax faldet paa Damekaaben.
Han gik hen til Tjeneren.
„Det var da en nysselig Kaabe."
„Det er ogsaa en nysselig Een, som den
horer til."
„Det maa vcere fine Folk, siden de have Raad
lil at holde en saa smuk Fyr til Opvartning."
„Det kan De lide paa, men det forekommer mig,
at jeg skulde kjende Dem, jeg har bestemt seet Dem
et Sted for. Nu husker jeg det, De var med, den-
gang vi bleve overfaldne af de to Stratenrovere ovre
paa Heden."
„Ja Gu’ var jeg med!" hvidskede Henrik, „det
var jo mig, som frelste Jer."
„Fanden heller! Det var Prcestens Son og
ingen Anden."
„Ja! men jeg er Procstens Sons Ven," sagde
Henrik," og vi vare To om at frelse Jer. Kan Du
ikke huske det?"
Henrik vidste nu, hvem den Sorte horte til,
men i samme Dieblik foer en anden Jdee igjennem
hans Hoved; han lod, som om han blev meget glad
over at have truffet Tjeneren, gik hen til Ver-
ten, og fik ham til at lave en scerdeles stcerk Punsch,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
