Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
skindshandsker hos en Marskandiser. Disse vare i
sin Tid blevne brugte til Foegterhandsker, men ester-
at Henrik havde skaaret Skafterne af, sandt han
dem scerdeles smukke.
Paa forste Sal lagde han Kaaben paa Trappe-
roekvoerket, tog derefter et lille Stykke Speil op af
Lommen, for at holde den sidste Monstring over
sin Pynt, for han traadte ind. Alt var i den for-
træffeligste Orden. Han rommede sig for at klare
Stemmen og knuste en lille Pebermyntekage mellem
Teenderne, derefter tog han Hatten af, purrede lidt
op i den ene Side af Haaret og ringede med et
beskedent sagte Ryk paa Klokken. Den sorte Tjener,
som han den foregaaende Aften havde trakteret nede
i Kjoelderen, lukkede op og modtog ham, da han
saae Kaaben, med et Ansigt, der straalede af Gloede.
Henrik lod imidlertid, som om han ikke kjendte ham,
paatog sig en sornem og tilbageholden Mine og
bad ham melde sig hos Hendes Naade Komtesse
Hain.
„Det kan jeg gjerne, men lad mig faae Kaaben.
De har da ikke isinde at flcebe den ind med Dem?
„Vil han blot melde mig!" gjentog Henrik med
den Vcerdighedsmine, han forstod at give sig.
„Forreten stal Han inte bryde sig om Noget.
Troed af min Faer? det er mig, der boerer Kaaben."
Ved den temmelig hoirostede Tale kom en Kam-
merpige ud fra det tilstodende Voerelse. Henrik bad
Pigen sige hendes Herstab, at en Ven af Johan
Verner, som havde reddet Hendes Naades Liv ovre
Livets Konflikter. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
