Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
og alvorligt, det muntre Smil, der for havde boet
paa hans Loeber, var forsvundet, hans Blik havde
mistet den sorste, friske Ungdoms Glands.
En af hans forrige Bekjendte besogte ham strax
efter hans Tilbagekomst. Det var Henrik Bodker.
Overrasket og fornoiet betragtede Henrik den Orden,
fom atter havde udbredt sig i Johans Vcerelse, han
saae den Forandring, der var foregaaet med ham.
„Vi have Begge Lykken med os, Hr. Verner!
Jeg trceffer Dem som et andet Menneske, og jeg
gloeder mig af Hjertet derover. Synes De ikke
ogsaa, at der er foregaaet en stor Forandring med
mig?"
„Jeg veed ikke. Henrik," svarede Johan, „hvori
mener Du? Dit Ansigt har sit gamle, muntre
Udtryk, det Eneste, jeg seer forandret hos Dig, er
denne nye, smukke Dragt."
„Jeg mener ikke Dragten; jeg troede, at De
vilde sinde mit Boesen sinere, mere Anstand og Let-
hed i mine Manerer, en vis adelig Duft udbredt
over mig "
„Ja!" svarede Johan; „nu da Du gjor mig op-
moerksom derpaa, kan jeg ikke noegte det. Du har
formodenlig gjort et eller andet fornemt Bekjendt-
skab, medens jeg var borte, og lever nu af Dine
Talenters Frugt."
„De har omtrent gjoettet det, Hr. Verner! Jeg
vil blot sige, at jeg er paa Veie til at gjengjoelde
Dem Alt, hvad De tidligere har gjort imod mig.
De stal snart blive overbeviist derom. Thi endskjondt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>