Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
fra Baaren og der saaes da et Legeme, udstrakt
paa fire sammenbundne Grene.
Det var den sorste Angriber, som Ralf havde
drcebt i Trceet den foregaaende Aften.
De Vilde istemte paany deres vedvarende
Hyl, der i sine langtrukne og dybe Strubetoner
lod sorgmodigt og klagende. Efterat den Sidst-
komne havde endt sit Foredrag, gik han ned til
Floden, og begyndte her en Slags Besværgelse.
Hans Bevoegelser syntes at vcere ydmyge og
bonlige, flere Gange kastede han sig paa Jorden,
og stroede, idet han atter reiste sig, nogle Frokorn
ud over Floden,
Besværgelsen endte med at han kastede en
Håndfuld smaa Glasstykker i Vandet, hvilket
skulde vcere et sikkert Middel til at erhverve den
Drcebte Gunst hos Guddommen, idet denne
gloedede sig ved at kunne speile sit Ansigt iGlas-
skaarene. Da alt dette var tilende, traadte den
Vilde tilbage i Kredsen, hvor der imidlertid
blev antcrndt et Baal mellem nogle sammenhobede
Kalksteen.
Paa denne Plads pleiede de at slagte deres
Fjender, idet de oversmurte Fodstykket as Gudens
Billede med den Drcebtes Blod.
Ralf stjcrlvede under alle disse Tilberedelser,
hvis Betydning ikke let lode sig missorstaae, han
oinede intet Middel til Frelse, det sidste Haab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
