Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Ralf. standsede og udbrod, i en Blanding af
Tydsk og Engelsk:
„Nu troer jeg ellers, at Kjceltringene ere
langt nok borte til ikke at hore os, loeg Dig kun
ned, min Dreng! og lad os snakke lidt sammen."
Ralf studsede og gav tydelig sin Forundring
tilkjende, baade over Sproget og den Venlighed,
hvormed den Anden talede. „Du bliver bange,"
udbrod denne. „Men lad din Frygt fare, jeg
har ikke isinde at cede Dig, jeg er en Europceer
som Du, idetmindste ligesaa god som en Europceer.
Jeg er Mulat, lad mig blot i al Korthed hore,
hvad der har fort Dig til denne Deel af Landet,
og fremfor Alt til mine Venner, Gavtyvene, der
scedvanlig pleie at beholde de Reisende hos sig,
saalcenge til der ikke bliver mere tilbage af dem,
end de Smaastumper af Been, Du faae omkring
Gudens Fodstykke."
Ralf fortalte nu med ftorre Vidtloftighed end
der vilde interessere Lcrseren, at han befandt sig
paa Flugt fra Rockingham Bai, hvor han var
bleven sat iland fra en engelsk Sydsofarer, paa
Grund af Slagsmaal ombord, under hvilket hans
Modstander, Styrmanden, faldt iHavet og druk-
nede. Mulatten hentede Vand i Skjoldet fra
Floden, fremtog nogle torrede Fist og Kjoo-
strimler, og indbod Flygtningen til at spise. Ralf
sluttede Fortcellingen om sine Hcendelser med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
