Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Svoelg, uden Moerke og Spor, uden nogensinde
at komme tilbage. Begyndelsen til Sumpen viser
sig i et bolgende Groes, der om Sommeren vis-
ner og undertiden antoender sig selv, loengere ude
skjules Dyndet af en Art bleggult Mos,- der i
Frastand ligner Agerkaalen hos os.
I den sidste Time havde ingen af de tre
Vandringsmand vexlet et Ord. Enhver syntes
beskoeftiget med sine egne Tanker, hvilket imidler-
tid ikke hindrede Mulatten i bestandig at holde
et mistænksomt og agtpaagivende Blik med
Agapao.
Da Lysningen tiltog og de vare Floden saa
nccr, at dens Stromning kunde hores, standsede
den Vilde pludseligt, boiede sig ned mod Jorden,
vinkede med Haanden og udbrod:
„Lad os tove lidt, Agapao seer Jtumia-
vaiernes Spor i Mosset, om lidt ville vi troeffe
dem. En stor Kriger holder sit Maaltid for
han gaaer i Kamp, siden Ingen veed, om han
vil voere istand dertil, naar den er tilende."
Med denne fornuftige Bemoerkning tog den
Gamle Plads paa Jorden, og begyndte ivrig at
fortoere Bladene og Hjertet af en Haandfuld
Palmekaal, som han havde seet Leilighed til at
samle underveis. Flygtningene eftersaae deres
Gevoerer og delte Resten af Arons Jamsrodder.
Mulatten iagttog med Tilfredshed dcn Gam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
