Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
vor Roes, til vi have fortjent den; nu vil ogsaa
jeg tale et Ord, og Agapao loegge noie Mcerke
til hvad jeg siger."
Den gamle Hovding lagde sin Haand paa
Mulattens Kncr, Aron vedblev:
„De hvide Mcend have frelst den store Konge
fra Doden, de delte deres Fode med ham, de
rakte ham Haanden, stolende paa ham som paa
en Ven, og holdt det for umuligt, at Agapao
kunde bedrage dem. Men vi kjende ikke Agapao
ret, vi hore hvad han siger, og vide ikke hvad
han mener. Skulde den store Konge have til
Hensigt at skuffe os, saa erindre han. at jeg gaaer
ved hans Side, og paa det forste mistænkelige
Tegn, naar Agapao blot vover at gjore et Skridt
tilbage, saa stoder jeg ham min Kniv gjennem
Brystet, eller jager ham en Kugle gjennem
Hovedet. Fatter den store Konge nu rigtig min
Mening?"
Den gamle Busklobers Oine funklede, Musk-
lerne i hans Pande trak sig sammen til et truende
og hadefuldt Udtryk, men strax efter forsvandt
dette igjen og han svarede:
„Agapao tccnker ikke paa Bedrag. Hvad er
Tinguka? Intet, han tager vore Vaaben, naar
han kan faa dem; de hvide Styrmcend ere gode
Mennesker, de have lovet mig en Kniv og en lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
