Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
henimod Buskene og Klippeblokkene. Agapao
sad paa Jorden og forbandt sine Saar med
Trevler af Lianer og tygget Lov. Den sidste
Bedrift havde hoevet ham sccrdeles i de to Even-
tyreres Mening,
Oppe paa Skramten syntes de Vilde at vcrre
ivrigt beskæftigede, af og til trcrngte et stcerkt og
flammende Skin igjennem Morket, og kastede et
Skjcrr hen over den modsatte Klippevcrg, som
af et Baal. Agapao var den Forfte, der lagde
Mcrrke hertil, han berorte Arons Arm og pegede
op mod Stedet.
Lidt efter lod en dcempet og klagende Sang
fra Skrcenten. Agapao lyttede, han gjorde nogle
uforstaaelige Tegn i Luften og hviskede:
„Tingukas Mcend opbrcrnde deres dode
Krigere, for at Koppa ikke skal fore dem med
sig til Morket og Sumpene."
„Ja, det er jo meget fornuftigt," svarede Aron,
„hvad er ellers Koppa for en Tingest?"
„Koppa!" gjentog den Gamle, sorbauset over
en saa stor Uvldenhed. „Den onde Aand, som
sender os Storme og jager Muslinger og Snegle
bort fra Kysten."
En halv Time forlob i fuldkommen Uvirk-
somhed for de Beleirede. Imidlertid viste Maanen
sig, omgiven af en toet og graa Dunstkreds.
Efterhaanden tiltog Lysningen paa Klippetoppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
