Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
„Pilesmeden er klog som han er modig, Tm-
gukas Mcend sige det samme. De drage sig tilbage."
Virkelig begyndte de to Buske strax efter at
fjerne sig fra Klippeblokkene og de stedse voxende
Flammer; lidt efter vare de forsvundne i Morker
bag Skramten.
Sangen ovenfor vedblev med tydeligere og
mere klagende Toner. Aron saae Buskene for-
svinde, til de smeltede sammen med Morket i
Krattet, Han lagde sig et Oieblik ned bag Stenen
og hensank i en taus Grublen. Agapaos Op-
mærksomhed lod paa samme Tid til at fordoble
sig, han kjendte af Erfaring sine Landsmcends
Scedvaner og List.
„Pilesmeden lcegge sig ikke til Ro," udbrod
han hviskende. „Om lidt ville vi have vore
Oine nodige."
Mulatten lod til at ringeagte denne Advarsel,
han blev liggende, tilsyneladende overvceldet af
Trcethed, medens dog hans Oines klare og livlige
Udtryk modsagde en saadan Tilstand.
Oppe paa Klippen var Sangen tilende, alene
en dcrmpet Lyd af Stemmer tilkjendegav endnu
de Vildes Noerva?relse. En uasbrudt og melan-
kolsk Taushed herskede nede under Skranten.
Saaledes forlob omtrent en halv Time. Under
denne dybe Stilhed udbrod pludselig et lydeligt
Skrig, i det Samme boiede en mork Skikkelse sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
