Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
vedet. Dette Fartoi var saa smalt, saa skrobeligt
og brostfcrldigt, at det neppe syntes at kunne
bcere sin egen Vcegt gjennem Floden. Han gjorde
Agapao opmoerksom herpaa, men den Gamle ved-
ligeholdt sit triumferende og tilfredse Smi’.
„Agapao vil fore sine Venner ned af Floden,"
svarede han. „hvis de Begge vil hjoelpe ham, og
lade ham raade."
Den Bestemthed, som laa i den Vildes Ord,
blev ikke uden Virkning paa Mulatten.
„Agapao kan gjore, hvad han vil." sagde han,
„han sige os blot, hvorledes vi skulle komme
bort i Kanoen."
„Vi skcere Ror," svarede Kongen, „mange
Ror, binde dem sammen. De hvide Styrmcend
hjoelpe/
Med disse Ord tog den Gamle sin Kniv og
begyndte at afskcere Rorene paa Bredden. Disse
Ror bleve sammensnorede med Lianer i store
Knipper, og derefter fastgjorte langsmed begge
Sider af Kanoens Roeling, efter samme Princip
som Hollcrnderne danne deres Svoerd paa de
fladbundede Fartoier, Mulatten smilede; han
begreb den Vildes Hensigt.
„Pilesmeden maa have voeret blind for,"
udbrod han. „Naar vi komme til Mamiyngoernes
Land, skal han fortcelle Mamdene om Agapaos
Snildhed."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
