Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Fartoiet over i Morket, men Agapao lagde sin
Haand paa hans Skulder og hviskede:
„Pilesmeden holde Kano midt i Floden,
Tingukas Mcrnd have lange Spyd. Nu sidde de
bag Rorene og vente paa os, og tcrnke ikke, vi
tro dem saa ncrr. De se langt, men huske kort,
og glemme en gammel Kriger, som seiler iKanoen."
„Agapao mener da- at vi skulle styre ind
mellem Oerne histnede?"
„Mod Klippen," hviskede den Vilde uden Be-
tænkning, „mod Klippen. — Fangotua seer Træ-
stammerne paa Toppen, deroppe ligger en af
Mamiyngoernes store Krigere begraven. Tingukas
Mcrnd vove sig ikke over paa Den. En stor
Kriger sover let, Ingen forstyrrer hans Sovn."
„Det er altsaa hans Liig, som hcerger imellem
de tre Stammer?"
„Hans Hud. En Krigers Krop kroender godt.
Den onde Aand soger efter Asten og Benene,
men sinder Intet, fordi vi have gjemt Alt i
Jorden under Stenene."
Mulatten gav Baaden den betegnede Retning
mellem Klippen og Flodbredden. Idet de noer-
mede sig Oen, drog Ralf sin Bosse frem og lagde
den hen over et af Rorknipperne. Han faae en
mork, tilsyneladende sammenboiet Skikkelse bevcrge
sig paa den lyse Sandstribe, som betegnede Jorden
foran Klippen. Den Vilde fattede ikke Grunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
