Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
bleve tilbage ved Baalet, indtil Flygtningene
vare dem noer paa faa Skridt, forst da reiste de
sig, samlede de efterladte Fist og vilde gaa, men
Agapao stodte dem boU med Foden, tog Fiskene
og vedblev derpaa sin Gang over til den mod-
satte Side af Krattet, uden at vcerdige de Tilbage-
blevne et Blik.
Da Mangrovebuskene atter skjulte dem, syntes
noget af den gamle Hovdings Vcerdighed at
forsvinde, han viste Aron de erobrede Fist og
udbrod triumferende:
„Uldtotter due ikke, men deres Fist ere en
god Spise, Agapao glemte alle sine Venner^
Palmekaal, da han gik bort fra kanoen "
„Ja, vist glemte vi dem," svarede Aron med
el tvetydigt Smil. Da Morket og Natten be-
gyndte, havde han seet Agapao varsomt og foi
sigtigt liste Palmekaalene til sig og fortoere dem
alle tilsammen.
Natten sorsvandt, en svag Lysning viste sig
mellem Troeerne. Hele den muntre ^toi, som
betegner DagenS Frembrud i disse ^kove, be-
gyndte paany. Papagoierne skreg fra Grenene,
Insekterne summede, tusinde ubekjendte Lyd
naaede Dret. Flygtningene sortsatte deres Vei.
Agapao var Ansorer, Anstrengelsen syntes at
foroge hans Krafter. Ralf gik mellem ham og
Nron Pludselig standsede den Vilde og traadte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
