Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Hytterne, Alt var roligt mellem disse. Ved
Vandgruben stod en Mand paa Vagt, lcenet til
sit Spyd. Det var Siava, som man havde over-
draget at bevogte Fangen. Lidt for Solens
Nedgang bragte man Aron Levnetsmidler og en
Kalabas fyldt med Vand. Efter endt Maaltid
bleve hans Hcrnder og Fodder bundne, for at
han ikke skulde undvige om Natten. Denne sidste
Forsigtighedsregel var overflodig. Aron tcenkte
ikke paa Flugt. Siden han havde seet Lianens
Ansigt over Randen af Gruben, syntes en mork
og sorgmodig Stemning at hvile over ham. Han
blev siddende i sin Krog, sammensunken, taus og
og ubevægelig.
Omtrent en halv Time efter at Tingukas
havde forladt den Gamle i Fjeldkloften naaede
han tilbage til Indhegningen. Han sneg sig
sagte og ubemccrket hen til Siava og lagde sin
Haand paa hans Skulder, Den Vilde vendte sig.
„Et Ord!" hviskede Tinguka. „I Morgen,
naar Solen kommer, forlader jeg Mamiyngoernes
Stamme, men alle mine Vaaben blive tilbage,
de tuhore Siava; tillader han, at jeg til Gjengjoeld
maa tale med den hvide Fange?"
Et lumsk Smil foer over den Vildes Ansigt,
han lukkede Oinene og svarede:
„Siava har Intet hott og Intet seet, han
sover paa sin Vagt."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
