Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
til vor egen Stamme. Naar vi komme hjem,
skulle vi tcenke paa Eder og sortoelle vore Moend,
at Poapua er en stor Konge.
„Poapua er Intet," svarede den Vilde, med
en sagte og bcevende Stemme. „Hjemme i hans
Hytte sidder en ung Kvinde, som vil overbevise
Fangotua derom, Gaa ned til hende, hun venter
paa min Broders Komme. Nei!" vedblev han
hovedrystende og med et sorgmodigt Smil, „Poapua
er Intet."
En Time senere sad Aron i Hovdingens
Hytte, noget fra ham knoelede en grcrdende
Kvinde, boiet over et Leie, hvorpaa der laa et
spcedt Barn. Mulattens Lceber skoelvede af en
dyb og heftig Bevcegelse. Lang Tid forlob, hvori
Ingen talede. Man horte Lianens hulkende
Graad, idet hun skjulte sit Ansigt i Barnets
Toeppe.
„Du er hoevnet!" udbrod hun endelig, og
hcrvede sit blege Ansigt op mod ham; „thi jeg
elskede Dig. Aron, Dig alene, - Aldrig har
denne Bevidsthed vceret mig saa klar som nu. —
„hvorfor tav Du, vidste Du ikke. hvormegen
Virkning din Stemme, dine Ord bestandig havde?
Hvad jeg solte for denne Fremmede, var kun et
flygtigt Behag, en Kvindes smigrende Forfænge-
lighed over at se sig hyldet, beundret, foretrukken
fremfor alle sine Rivalinder, jeg var jo saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
