Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det umulige Dampskib
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 5
«0m jeres brune Kalv. Jeg sætter min den sorte imod.»
«Lad gaa. Jørgen Christian er Vidne. God Nat, Hr.
Brandinspektør.»
Dermed gik de ind, hver til sit, og skød Skod for
Gadedøren.
Næste Dag var der megen Bevægelse i Byen. Alle
talte om det ventede Skib. Jørgen Christians gamle Fader
rystede paa Hovedet, lukkede sig inde i sin Stue og læste
i Bibelen. Efter Middag bevægede store Skarer sig gjennem
Gaderne og drog ned til Stranden. Henad Volden, der
vendte ud mod Søen, laa Familierne med Børn og Venner,
leirede i Græsset og stirrede ud mod Havet, hvorfra Skibet
skulde komme.
Da Solen sank bag den vestre Vold, aabnedes Brand-
inspektørens Dør. Jørgen Christian, fulgt af Hustru og fire
lange Drenge i stribet Linnedstøi, kom tilsyne og gik ned
mod Stranden. Han var denne Dag klædt i Uniform, blaa
Kjole med rød Krave og røde Opslag, en Guldsnor om
Kaskjetten og Kaarde med forgyldt Hæfte ved Siden. Der
hvilede et bestemt og høitideligt Udtryk over ham. Han
hilste koldt, gik nogle Skridt foran Familien og holdt ikke
af, at Sønnerne underveis kom med Spørgsmaal og Be-
mærkninger. Raadstueklokken slog, og Øieblikket nær-
mede sig.
Veien foran Havnen var sort af Mennesker, blandt
hvilke Byens tre gamle Politibetjente idag spillede en vigtig
Rolle.
«Inte trænge paa! — tilbage — tilbage! — Hr. Mads
Bødker med Familie kan gjerne blive.»
Udenfor Toldbodbygningen stod efter Bestemmelse de
tilsagte tolv Brandmænd opstillede med store blankpolerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
