- Project Runeberg -  Minder, fortalte af ham selv /
22

(1896) [MARC] Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Syvende i Fredericia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

samledes til Presentation inde i den store Sal. Udenfor pla-
skede Regnen. Byfogden, Kancelliraad Rahbek, var Første-
mand; saa kom dansk-, tysk- og reformert Præst Schierning,
Meden og Stahlsmith.
Derefter en Uendelighed af Byraadet, Chefen for Borger-
væbningen, Apotheker Honoré, Chefen for det ridende Korps,
Palle Lund, klædt i lysegul Trøie, blaa Benklæder og en
Hjælm med Hestehaars Busk, der ligesom Hektors «vældig
nikkede foroven». Chefen for det mægtige Brandkorps var
derimod ikke tilstede. Han blev tilsagt saa seent, naturligviis
af Malice, at han ikke kunde faae Uniform og øvrige Nød-
vendigheder færdige, hvilket satte ham i en saa utilfreds
Stemning lang Tid efter, at han ikke gjerne deeltog i Sam-
tale om den aldeles uskyldige Kronprinds og hilste noget
trevent, naar de mødtes paa Gaden. — Saa gik Tiden, ens-
formig og kjedelig i den gamle Fæstning, især for Kron-
prindsen, som nylig var vendt hjem fra en lille Lysttur op
til Færøerne og Island. Byen tilbød ikke mange Adspredelser.
Kronprindsen exercerede med Soldaterne ude paa Fælleden,
red igjennem Gaderne paa sin hvide Hest, nikkede op til de
smukke Damer i Vinduerne, hilste venlig alle dem, han
kjendte og kom forbi underveis, og tilbragte en Deel af
Dagen sammen med de unge Officerer i den militære Klub,
hvortil Borgerne ikke havde nogen velseet Adgang.
En Formiddag kom Tømmer- og Brandmester Therkelsen
galopperende gjennem Solgaden, standsede og drog Veiret
udenfor Brandinspektørens Dør, før han lukkede op og styr-
tede ind i Kontoret.
«Jeg kommer ærbødigst til Hr. Inspektøren for at spørge
Dem, om De har været nede og seet, hvad de gale Mennesker
tage sig for paa Hornemans Eng, udenfor Prindsens Palæ?»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:43:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecminder/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free