Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Syvende i Fredericia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget sammenkludret Snak, som vor Arbeider, Søren Tyv-
kjær, har krammet ud, naar de om Aftenen sad og skar
Pinde til Tobakken. Der er ikke et ærligt og sandfærdigt
Navn i hele Stadsen, altsammen forvansket. — Jeg har sendt
ham Brev paa Brev over, at han skulde lade det Skriveri
fare — hvad nytter det? Jeg har holdt ham hans Feil for
og spurgt ham, hvad han nu vilde leve af, naar han blev
færdig med at fortælle det, han vidste. Han smilede kun
ad mine Formaninger. Saadan er den Dreng! — Kom og
lad os gaae ned til Hornemans Eng. Har Tømmermester Dra-
bolts Folk bygget deres Stilladser, kan det gjerne være Deres
Folk, der komme til at rive dem ned igjen.»
«Ja nok,» nikkede Therkelsen tilfreds.
Efter disse Bemærkninger gik de ud paa Engen, hvor
Arbeidet endnu var i fuld Gang. Brandinspektørens komme
standsede Forretningen en Stund.
«Hvad er det, her gaaer for sig?» spurgte han med en
myndig Røst.
«Hans kongelige Høihed skal have sig et kleine Fyr-
værkeri iaften,» svarede Folkene.
«Saa, skal han det? Jeg er bange for, at der ikke
bliver noget af det Fyrværkeri.»
«Hvorfor troer De det?» spurgte en blød og venlig
Stemme fra en Mand, som kom tilstede og hilste.
Det var en af Kronprindsens Adjutanter, Kapitain Irminger,
der under sit Ophold i Fredericia vandt en fuldstændig Sym-
pathi hos Alle, en fiin og kundskabsrig Personlighed, som
forstod at mildne eller dølge, hvad han blev Vidne til og
ikke syntes om hos den, han, saa at sige, var sat til Vogter
for. Nok sagt, det var en Mand, som kun kjendte det Ret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
