- Project Runeberg -  Minder, fortalte af ham selv /
26

(1896) [MARC] Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Syvende i Fredericia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

igaar, da Justitsraad Dræby ved Middagstaflet fortalte om den
ridderlige og overlegne Maade, paa hvilken Inspektøren hand-
lede i en Meningsforskjellighed mellem Dem og Byens eligerede
Borgere angaaende en to og fyrretyve Alens Hampeslange,
som De manglede til Deres Sprøite — to og fyrretyve Alen.»
«Naa! Har De ogsaa hørt Tale derom?» sagde den
Anden, idet hans strenge og barske Ansigt forskjønnedes af
et blidt og venligt Smil. «Ja, hvad skulde jeg gjøre? Der
fandtes ikke en ærlig Slange til alle vore Sprøiter. Saa be-
stilte jeg en ny i Hamborg. Slangen kom, Regningen ogsaa;
men de Herrer paa Raadstuen vægrede sig ved at betale
den, det jeg da selv gjorde, og derefter kaldtes Mandskabet
til Prøve udenfor deres Vinduer paa Raadhuuspladsen — ud-
mærket, fortræffeligt! Folk stod og jublede og gjorde et
Spektakel, som om vi havde Barn i Kirke.»
«Ja, netop saaledes blev der fortalt ved Middagsbordet,
og Kronprindsen morede sig og forsikrede, at han en af de
nærmeste Dage vilde komme og hilse paa Dem og gjøre
Deres Bekjendtskab. Af den Aarsag haaber jeg, De tilgiver
min Forseelse, at jeg ikke meldte Dem vor lille Fest iaften.
Veiret er jo ganske stille.»
«Ja vist er det,» svarede Brandinspektøren, idet han
vædede sin Finger og holdt den op foran sig. «Vinden
bærer østerpaa, ud over Søen. Der kan ikke være nogen
Fare paa Færde, hverken for Krudtkammeret eller Proviant-
gaarden, saalænge den Vind varer. 1 Guds Navn, hold da
Deres Fyrværkeri, men med Forsigtighed. Jeg skal lade
Folk tilsige til Møde ved Sprøitehuset og skikke Dem et
paalideligt Mandskab herned paa Engen. Er Hr. Kapitainen
saa tilfreds ?»
Irminger smilede og gjorde en venlig Hilsen, den Jørgen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:43:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecminder/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free