- Project Runeberg -  Minder, fortalte af ham selv /
40

(1896) [MARC] Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Aften i Sønderho

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 0
«Aa ja, fortæl, fortæl!» lød det i Kor.
«Men saa skal Exner ogsaa fortælle noget.»
«Jeg har slet ingen Ting at fortælle,» svarede Exner
sagtmodigt.
«Jo vist,» lo Brosbøll. — «Nu skal De høre: Fader
satte mig i Fjortenaarsalderen i Amtmand Hoppes Kontor i
Veile, fordi han opgav selv at faae noget brugeligt af mig.
Her blev jeg i to lange Aar meget mod min Villie. Min
hele Hang stod til Kunstnerbanen. Mine tragiske Dramaer
holdt Modet oppe hos mig i det ensformige, snævre Kontor.
Det blev mig tilsidst utaaleligt. 1 mine Fritimer fandt jeg
paa af Leer at forme smaa Krukker. Disse tørrede jeg i
Kakkelovnen og fyldte dem derefter med Oliefarver, som
jeg selv rev paa bedste Maade. Krukkerne sugede Olien til
sig, og Farverne dannede en tyk Hinde foroven, som jeg
med Penselen maatte stikke Hul paa; men jeg tabte ikke
Modet for saa lidt. Paa et Stykke grovt Lagenlærred malede
jeg en deilig Madonna. Dens Lige fandtes ikke i hele Verden.
Rimeligviis var hun forfærdelig; men jeg syntes, hun var
smuk, rullede hende sammen, da hun var færdig, og mar-
cherede i Hemmelighed med hende under Armen, fuld af
Livsmod og Forhaabninger, til Odense. Prinds Christian resi-
derede der. Det lykkedes mig, trods min støvede Dragt og
medtagne Vandreydre, at stedes for den høie Herre ved Kon-
ferentsraad Adlers Hjælp. Prindsen saae med store Øine paa
mit Mestermakværk, hvilket jeg med bankende Hjerte og
sømmelig Beskedenhed bredte ud foran ham.
Han sagde disse opløftende Ord: «Ja, Kunsten bør
beskyttes,» hvorefter jeg fik Tilsagn om mulig i Kjøbenhavn
at opnaae en Friplads ved Akademiet.
Henrykt begav jeg mig tilbage til mit Fængsel og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:43:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecminder/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free