- Project Runeberg -  Minder, fortalte af ham selv /
45

(1896) [MARC] Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Aften i Sønderho

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45
Landet. Oftest havde jeg ingen Penge til Fortæringen
underveis. Jeg er ham megen Tak skyldig; thi det er
ham, der er Aarsag til, at jeg kom til at gjøre mine første
Studier paa Amager. Han siger en Dag til mig:
«Nu skulde Du arbejde til den Neuhausenske Præmie.
Det er en Barnedaab, der skal males. Gaae ud paa Amager
og gjør dine Studier, ikke Paaske Søndag, men Mandagen
derefter, for saa døbes der.» — Det gjorde jeg og gik til-
fods til Hollænderby. Alle Folkene vare i Kirke; de Faa,
jeg mødte, stirrede paa mig af Forundring. 1 den Tid kom
Kjøbenhavnerne aldrig ud paa Amager.
Jeg blev viist hen til en rig Gaardmand, som boede
midt i Byen, og satte mig roligt ned, til de kom fra Kirke.
Jeg saae og saae her et heelt nyt og karakteristisk Stof,
ikke belyst af Atelierets matte Skær, men af Virkelighedens
klare Daglys. Det var et herligt Syn, som bragte mit
Hjerte til at banke. Folkene kom hjem i deres skjønneste
Amagerpuds, saavel Mænd som Kvinder og Børn. Jeg
reiste mig og fremsatte i al Beskedenhed, men ikke uden
en vis Forlegenhed, mit Ærinde, forklarede Bonden, at jeg
arbeidede til en Præmie, og spurgte om Tilladelse til at bo
i hans Gaard, medens jeg tog Studier.
Manden saae længe op og ned ad mig, brast saa i en
hjertelig Latter og slog mig paa Skulderen: «Nei, Fa’er,
det skal vi dog ikke have Noget af; her kjender vi ikke til
saadant Noget.» Han læste vel Skuffelse i mit Ansigt; thi
han føiede godmodig til: «Men Han kan jo for den Sags
Skyld gjerne høre over hos min Broder, Ziebrendt Jantzen;
de er kun dem selv og saa en halvvoxen Dreng, medens
jeg har en voxen Pige. Det kan jo være, de vil tage
Ham derovre.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:43:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecminder/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free