Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jerichaus Paaskeaften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
«Hvis det ikke er langt, maa Du gjerne læse det for
mig.»
Den Anden begyndte strax at deklamere med en Mængde
falsk Pathos:
«Den blege Maane rædsomt lyste
hen over Dødens Hvilested;
hver Vandrer taus tilbage gyste
og sænker bange Øiet ned.
Kun Carl og Emma gyste ikke,
Ved Gravens Bred de tause stod;
skjøndt Læben tav, dog deres Blikke
hinanden tydelig forstod.
Med ét rev Carl sig fra sin Pige,
en Anelse ham gjennemfoer.
«Ak, Emma! kunde Du mig svige
og glemme Eden, som Du svoer?» —»
«Saa!» raabte Jerichau; «nu vil jeg ikke høre mere.
— Hvad faaer Du for et saadan Digt? Det er væmmelig
sentimentalt.«
«Fire og tyve Skilling,« var Svaret. «Du kan faae
det at kjøbe i Lille Kongensgade for 6 Skilling.*) Jeg har
ogsaa skrevet et andet Digt om den grusomme Slagter i
Marokko, som slagtede Børn og unge Kvinder og solgte
deres Kjød,» vedblev Carl og smilede. «Hvad gjør man ikke
for det kjære, daglige Brød. Den Sang gav en Rigsdaler
ind og bliver nu sunget omkring i Gaardene til Lirekassen.
1 Sommer fik jeg saamænd næsten Taarer i Øinene, da jeg
kom op paa Dyrehavsbakken og saae de havde malet smukke
*) Visen sælges endnu den Dag idag i Lille Kongensgade
uden Forfattermærke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
