Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jerichaus Paaskeaften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 ?
havde noget selv at fortælle, ingen Mening, ingen Anskuelse,
men derimod en hjærtelig Latter til alt, hvad han hørte, og
med den staaende Tilføielse: «Er det muligt?»
Colberg var forøvrigt en trofast Kammerat, uendelig
godmodig, uendelig lad. Han havde ikke Lyst til at mo-
dellere andet end Bacchanter og fordrukne Fauner, ligesom
Chr. Freund den unge Moder med sit lille Barn. Billed-
hugger Holbek var ogsaa til Stede, han, der senere udførte
forskjellige af Thorvaldsens Figurer i dennes Atelier i Rom.
«Men hvor bliver din Broder, Musikeren, af, Jerichau?»
spurgte Anton Melby pludselig; «jeg skulde jo i Aften høre
hans nye Komposition.«
Jerichaus Ansigt fortrak sig pludselig. En smertelig
Rynke kom tilsyne i hans Pande.
«Tal ikke om ham,» udbrød han med skjælvende Stemme.
«Hvad skal det sige?» lød forskjellige Udbrud.
Jerichau skjulte Ansigtet mod Bordet; en Hulken trængte
sig frem af hans Bryst.
«Jeg vilde skjule min Sorg for Eder til imorgen,»
udbrød han omsider, «for ikke at forstyrre Aftenens Glæde.
Nu kan jeg ikke mere. Det hændte kort før 1 kom. See
selv.»
Han trak Tæppet til Side foran Klædeskabet. Et Rædsels-
skrig lød gjennem Stuen. Et Liig med en Snor om Halsen
og blege, forvredne Ansigtstræk kom tilsyne med alle ti
Fingre strittende foran sig. Det var Musikeren Jerichau.
Skriget afløstes af en uhyggelig Taushed, idet Gjæsterne be-
tragtede hinanden.
Jerichaus Hulken og Stønnen afbrød Stilheden. Pludselig
strakte Liget en kroget Arm ud i Luften, derefter en lang,
strømpeklædt Fod ud af Skabet, endnu en, en fornøielig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
