- Project Runeberg -  Minder, fortalte af ham selv /
107

(1896) [MARC] Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dramatisk Virksomhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 0 7
Carit Etlar følte sig dog oftest som den fangne Hede-
fugl i disse Omgivelser og var aldrig gladere, end naar
han atter sad alene oppe i sin Eremithytte paa Kvisten
med sine kjære Forbilleder: Shakespeare, Dumas, men først
og sidst Victor Hugos Dramaer; han kunde disse Forfatteres
Hovedværker udenad, optog dem i sig, men bevarede fuldt
ud sin egen Oprindelighed.
Saaledes blev det lidt efter lidt Carit Etlar forundt at
civilisere den Naturkraft, han havde medbragt fra Barne-
hjemmet, uden at den dog mistede noget af sin Eiendomme-
lighed under de Studier, som Hovedstadens Kultur- og
Konkurrence-Liv tvang ham til at gjennemgaae. Hans Om-
gang tilsleb, men afsleb Intet af hans Naturel.
Skjøndt en Række Dramaer herefter saae Dagens Lys,
nogle bleve opførte og trykte, andre findes utrykte i
Forfatterens Gjemmer, — saa kan det ikke nægtes, at hin
Tids «Uvenlighed», som omtalt, har skadet Etlars dra-
matiske Udvikling. Trods Publikums altid gunstige Mod-
tagelse og Collins Opmuntringer, svækkede disse stadige
Angreb Etlars Tillid og Mod til at fortsætte sin Theater-
produktion, i Særdeleshed da hans episke Forfattervirksom-
hed allerede havde vundet ham en talrig Læsekreds. —
Skjøndt Uvillie døer, Strømmen kæntrer, og Smagsretninger
vexle nogenlunde regelmæssigt, vedbliver man endnu trøstig,
hver Gang et ældre Stykke bringes paa Bane, at slaae op
i gamle Annaler og danne sin Mening derefter.
Paa det kongelige Theater blev alligevel efterhaanden
en Række af hans Stykker antaget og spillet: «Fengos
Skat», «Kongen paa Fuurland», «Tonne gaaer i Krigen«.
Dette Skuespil opførtes den 16. Februar 1849. I den
danske Skueplads’ Historie læses:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:43:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecminder/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free