Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Carit Etlar tog Afsked fra Bibliotheket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 2 0
staaende heldige Operationer, modtog Brosbøll af Geheime-
raadens Hænder og helligede ham en sjælden omhyggelig
Pleie.
Da Etlar samme Aften sad i en magelig Stol i en
Privatvillas grønne Have, medens Solsorterne smuttede ud
og ind i Buskadserne, og lune Skovluftninger syntes at
bringe Forjættelse om et nyt Liv, brast Carit Etlar for
første Gang i al denne Tid i Graad og udbrød: «Skal jeg
døe, saa lad mig døe her i den frie Natur og ikke i det
skrækkelige Værelse, hvor jeg seer Syner paa Væggen!»
Det var, som om alle Febersyner her med eet for-
svandt; et nyt, rigt, poetisk Liv aabnede sig for den Prøvede.
Fra denne Dag gjenvandt Carit Etlar efterhaanden Kræfterne,
badet i den varme Sol, omgivet af Forstaaelse og venlige
Mennesker. Her dikterede han Fortællingerne «For slet
Intet», «lngos Bedrifter« og «Frøet spirer».
I otte Somre blev dette Sted Carit Etlars jævnlige
Opholdssted.
Da Efteraaret kom, ordinerede Lægerne Etlar mod
Syden. Efter hans Ønske skrev Geheimeraad Mannkopff
en Ansøgning til vort Kultusministerium om forlænget Ferie,
for at Digteren i Syden fuldstændig kunde restituere sit
Helbred.
Først i Oktober, da gulnede Blade af Storm og ved-
varende Regn svøbedes gjennem Alleerne, tiltraadte Carit
Etlar endelig for Alvor sin afbrudte Reise mod Syd.
Vognen, hvori de Reisende bortførtes, var fyldt af Venners
Blomster; Hilsener tilvinkede dem overalt en lykkelig Reise.
Det blev ogsaa en lykkelig Reise, der indeholdt Hoved-
begivenheder i Digterens Liv: Hans Vielse i Innsbrucks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
