Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mahubhurata og alle de Dvrige deels tilstrives Flere, deels
ere fremgaaede af Forfattere, hvis Navne vi ikke kjende. Fr.
Schlegel har vel ved en Leilighed anfort den Mening, at
Valmikis ligesom Homer blot var et collectivt Navn, og at
det hele Vcerk maassee blot striver sig fra en fcerstilt Digterstole;
men dette er en Paastand, der maastee for en Deel
taber sin Betydning, naar vi see hen til den individuelle Eenhed
i Tanke og Udtryksmaade, som gjor sig gjeldende overalt
i Vcerket, hvilket derimod bverken er Tilfceldet i Mah^bh«rata
eller de ovrige omtalte episte Digtninge.
Omendstjondt baade Epos og Drama ofte antager en
lyrisk Eharakteer hos Jndierne, kjende vi dog endnu kun forholdsviis
Lidet til deres egentlige Lyrik. Selv ncevne de ved
flere Lejligheder en vis Jayadevas som en af de fornemste og
celdste Lyrikere. Han har skrevet en Cyclus erotiske Digte i
en Idyl kaldet Gitagovinda eller Govindas Sange, hvori
Krishnas Kjcerlighed til den smukke Hyrdinde Radha fortcelles.
Endvidere omtaler man hundrede erotiske Sentenser i et Vcerk
af Amara kaldet Amarustakam, som skulle vise en stor
Erfaring i Kjcerligbed, forenet med en dyb og inderlig Folelse.
Den productive Kalidasa har ogsaa skrevet en scerdeles om og
klagende Elegi: Meghaduta eller Skyens Bud, hvori en
ung Landssorviift paa Bjerget Ramagiri skildrer sin Smerte
for Skyerne, som ile hen over hans Hoved, og beskriver dem
den Vel, de skulle drage mod Norden for at bringe Hilsen og
Budstab til hans sorgende Wgtefcelle. Af den bekjendte tydste
Lcerde Kosegarten have vi en smuk Overscettelse i ser Sange
kaldet Ritusanhsra eller Aarstidernes Forsamling, som
Rosenkranz og Flere ansore under de lyriske Vcerker, endskjondt
Digtet, strcengt taget, neppe kan henregnes til disse, da det,
med Undtagelse af nogle lyriske Passager, for storste Deel
blot indeholder Beskrivelser, Reflerioner og Didaktik. Endelig
omtales endnu en Elegi uuder Navn af Ghatakarpa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
