Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Theori og dcmner efterhaanden de Typer: Former eller sårskilte
Betegnelsesmidler, som senere blive til Betingelse for
en gjentagen Productiou. Saaledes er Theorien opstaaet for
de bildende Kunster, for Musik, og for de fleste literaire Productioner.
Hvad derimod den indisk-dramatiske Theori angaaer,
da paastaaer man, at denne ikke alene har udviklet
sig samtidig med selve Dramaerne, saaledes at den baserede
sig paa en forhaandenvcerende Prans, men at den endog eristerede
i sin Fuldstændighed lcenge forend denne.
Vistnok lader en saadan Paastand sig bestride, men dens
Sandhed eller Usandsynlighed kan for Neblikket vcere os temmelig
ligegyldig og kun det tor ligefrem bencegtes, at den
indiske Theori knude have dannet en saa pedantisk og spidsborgerlig
Inddeling, som den vi finde hos Wilson, forend de
dramatiske Vcerker allerede vare forhaanden i et temmelig betydeligt
Antal, en Inddeling, der omtrent kan sammenlignes
med den Shakspeare lader Polonius gjore i anden Act af
„Hamlet," hvor han siger, at Skuespillene inddeles „i Tragedie,
Comedie, Historie, Pastorale, Pastoral-Comedie, Historico-
Pastorale, Tragico-Historie, Tragico-Comico-Historico-
Pastorale, Stykker der passe til Regler, og Stykker der ikke
passe til Regler;" hvoraf Hovedresultatet i Korthed bliver
dette, at der gives Regler som ikke passe til noget Stykke.[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
