Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Mrichchhakati eller Leervognen, med storre Betydning og
spiller der en Art Prcrsterolle og Fortrolig med Charadntas,
Stykkets Helt. I Calidasas Tid var hans Fremstilling allerede
normeret ved en Mængde theoretiffe Forskrifter.
Naar vi nu ville soge at give en kortfattet Charakteriftik
af den lystige Person, saaledes som han almindeligst fremtræder
hos Jndierne, da kan dette ikke skee bedre, end ved at
sammenligne ham med en af Shakspeares bekjendteste Fignrer,
nemlig Sir John Falstaff. Selv Narens Ådre, som senere
med en smaalig Omhyggelighed er bleven skildret i de indiske
Theorier, har en paasaldende Lighed med denne Person, baade
i Henseende til den staldede Isse, det fede Ansigt, den fyldige
Bug ofv. der findes ncesten ikke heller et eneste psychologist
charakteristiff Trcek hos Falstaff, saaledes som vi see ham i
Henrik den Fjerde 1ste og 2den Deel, Henrik den Femte
og de lystige Koner i Vinsor, uden at der jo gives aldeles
tilsvarende hos Naren. Man behover blot at lcese de
sorste tre Scener i 2vet Optrin af Saknntala, for at finde
denne Overensstemmelse, i Tale og Handlemaade, saa fuldkommen
og paasaldende; at man, hvis det ikke var en as-
–––
R. bestandig henter sin Kundskab fra, enten flet ikke omtale
disse Maskiner, eller ogsaa rentud ncegte deres Tilværelse.
Hvis Herr N. havde vceret lidt noiere bekjendt med hvad Wilson
eller Jones skrive over dette Punkt, vilde han have kunnet
erfare, at Hinvuerne aldeles ikke kjendte t i l noget an<
det scenisk Hjælpemiddel end Costymet. Af lignende
Feil findes der imidlertiv en Moengde i denne hans Poesiens
Historie. Jeg vil blot tillade mig at fremhoeve en lille Jnconsequens,
der kan give et tilstrækkeligt Begreb om hans Fremstillingsmaade.
I forste Bind hvor Jndiernes Theori omtales,
siger han, at denne baade forb pder Kamp, der ender med
Drab, og Udfordringer; paa nceste Blad lcrfe vi, at den
indiske Theori betinger Kamp og Udfordringer for en vis
Klasse af Skuespil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
