Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Serafino fra Ota. 33
Han sad et Dieblik og saae vist paa hende,
medens hun smilede til ham og vedblev at betragte
ham med et Blik, hvis lidenskabelige Udtryk ikke
lod sig mistyde.
Serafino reiste sig og stottede begge Hoender
mod Bordet, hans Bryn drog sig sammen og hans
Stemme blev barsk og truende.
„Hvorfor lyse dine Dine saadan? Du er
nok bange for din egen Tanke. — Jeg skal sige
Dig noget, Tonssainte! det kan vcere jeg har drcebt
Gendarmen, naar han forfulgte mig og ikke vilde
lade mig beholde den Afkrog, jeg havde fundet
deroppe: men jeg har aldrig listet mig bag paa
min Fjende eller brugt Vaaben mod den, der ikke
vidste at forsvare sig, mcerk Dig det. Jeg lceng-
tes efter Dig, og gik herned for at fe Dig, Dagen
falder faa lang, Natten ligefaa, naar man ligger
og grubler og Sovueu ikke vil komme. Lidt
Nytte stal jeg ogfaa fe at bringe tilveie for Dig,
inden jeg gaaer igjen, men det andet, Du sad og
tcenkte paa, mens dine Dine brcendte, jag det bort,
det duer ikke, det maa Du ikke forlange af mig.
Nu’ gaaer Solen ned og jeg maa afsted, men
vi sees igjen!" Han slcengte Bossen over Skul-
dren, kastede Kappen om sig, medens Zambo sprang
foran ham, hen til Doren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
