Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Serafino fra Ota, 45
Gendarmerne toge ikke feil, Serafino og en
af hans Kammerater vare det Vildt, som her blev
jaget med stigende Iver. Solen brcendte, Klip-
perne brcendte, intet Trce gav sin Skygge, ingen
Busk sit Skjul, og den eneste Sti, som Hyrderne
og deres Geder havde dannet, slyngede sig op
mod Toppen af den nogne Bjergryg og lode
Flygtningene synlige for Gendarmerne, som be-
standig kom ncermere.
„Nu stal Du fslge mit Raad og lcegge
Mcerke til hvad jeg siger," ytrede Serafino til sin
Kammerat. „Her ved Steenbrndet danner Klippen
en Hulning, som de kjore deres huggede Sten
igjennem; saa snart vi naae derhen, lader Du
Dig glide ned paa Jorden, kryber i Skjul under
Klippeblokkene, eller lister mellem Bustene over
mod Pozzo di Borgos Have. Det kan lade sig
gjore, vi ere endnu for langt fra dem, til at de
kunne mcerke vor Lift."
„Hvordan stal det saa gaa Dig?" spurgte
Kammeraten.
„Det bliver min Sag, Du har en Dreng at
svrge for, jeg er alene, og falder altid paaBenene,
ligesom Katten. Gaa blot, og boer Dig fornuftig
ad, saa er Du frelst. — Der stod de igjen, de
hale ind paa os, naar Du forsvinder, blive de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
