Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Serafino fra Ota 69
Du’, som ellers pleier at gaa saa tavs og sorg-
modig omkring."
Serafino slog Armene om hans Hals.
„Ja, det pleier jeg, hvorledes skulde der vel
kunne komme nogen ud af den Dor, hvor ingen
er inde? Fader, Fader! lad mig synge, lad mig
le og grcede, det er lcenge siden det skete sidst."
„Jeg syntes Du kaldte mig Fader?" sagde
Luigi og vendte Hovedet til Siden for at hindre
Serafino i at se Udtrykket i hans Ansigt; imid-
lertid borede han sin Stok saa ivrig ned i Jorden,
som han i det allermindste havde isinde at sprcenge
Klippen. „Hvad stal de Penge nytte Dig til,"
ytrede han efter at have fattet sig lidt, „noeste
Gang, vi modes, er det alligevel forbi med Dig."
„Nei, ikke noeste Gang," svarede Serafino,
„fra dette Dieblik er det forbi med Banditen."
Nogle Aftener senere sad Serafino hjemme
hos Toussaiute i dyb Raadslaguing. Toussaiutes
Ansigt bar et stovt og fortrydeligt Prceg, Stemmen,
som tidligere kunde vcere saa blod og indsmigrende,
lod kold og stoerende. Serafino lagde ikke Mcerke
til denne Forandring hos hende, han fandt hende
blot lidt alvorlig og tankefuld, og dertil mente
han hun kunde have Aarsag. Selv gik han op
og ned ad Gulvet, fulgt af Zambos kloge og tro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
