Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Serasino fra Ota,
sammenknebne Lceber, han jublede som en Fugl,
hvis Bur er bleven aabnet, en Sjcel, der saae
fra Morket ind i en rig og straalende Fremtid.
„Jeg fatter din Mening, Serafino. Du har
forstaaet at lcegge Beflag paa mig, og jeg maa
lystre, hvad Du byder. Jeg reiser og Du folger
med, jeg eier ingen Villie mere."
„Du gM mig Uret," sagde han og rystede
sorgmodig med Hovedet. „Jeg er ikke saa egen-
nyttig, som Du troer, og har tcenkt mere paa Dig
end paa mig selv i de sidste Dage."
„Naa ja, hvem veed," sagde hun med et koket
Smil, „maaske — jeg lover intet, — det er jo
muligt, det kan blive godt altsammen, men Voer
nu oprigtig og siig, hvorledes Du faldt paa den
Ide, at der skulde vcere nogen, som holdt mig til-
bage her?"
Han betragtede hende stivt og forstende, det
var, som om hans straalende Dine vilde fange
hendes inderste Tanke. „Rygtet har lange Vinger,"
sagde han, „jeg horer saameget deroppe. Lad os
ikke tale mere herom, jeg har spurgt og Du har
svaret. Om otte Dage forlade vi Hjemmet, rcek
mig din Haand, Tonssainte, og stir ikke saa mod-
falden frem for Dig, om otte Dage falde vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
