Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 For slet intet.
Hyrden hed Toger og var en kjon, gammel
Mand, hoi og bredskuldret, et cerligt, troskyldigt
Ansigt, hvoraf Størsteparten dog skjultes, forst af
et stort Kindskceg, der voxede som Naturen vilde
det, derncest af et mcegtigt, graasprcengt Hovedhaar,
som krvllede sig ned over Pande og Kinder.
Naar Veiret var godt og Solen skinnede, sad
Toger i den aabne Dor og skar Trceskeer eller
bandt Koste, i daarligt Veir derimod kryb han ind
i Hytten og trak Doren til for sig, saa blev der
lidt morkt derinde, eftersom Kassen kuu fik Lys
fra to smaa Glasruder, men det kunde nn ikke
voere anderledes. Nogle sammenslaaede Broedder
tjente ham til Seng, to sammensyede Hestedækkener
var hans Dyne, og Lyngen, som kunde skiftes saa
ofte det skulde vcere, var blod og varm at ligge i.
Havde han saa lukket Doreu, tog Hunden Plads
udeusor, og tillod ingen at ncerme sig. Tsger
derimod fordrev Tiden med at fremlokke nogle
Toner af en gammel Harmonika, en Musik, der
lod gyselig salsk og skrattende, men den var heller
ikke beregnet paa Tilhorere, og han selv fandt
stor Behag deri.
Oppe paa den ene Nceg var fastslaaet en fir-
kantet Kasse, soran hvilken der hcengte et Gardin,
kantet med en bred, ucegte Solvfryudfe; naar dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
