Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 For slet intet.
ham. Det var Travlheden, Arbeidet voxede saa
meget, Kunderne tiltoge, hun havde altid vcegtige
Grunde til sin Undskyldning. Den gamle Hyrde
lagde ogsaa Mcerke til, at Datterens Pynt i den
sidste Tid var bleven mere ioinefaldende, Livet
lidt dybere udskaaren, Farverne grellere end tid-
ligere. Undertiden sad han lcenge og stirrede paa
hende, medens hun lo paa en Maade og med en
Overgivenhed, der ikke syntes at vcere ganske na-
turlig, hun sortalte nyt allevegne fra med en
Feber, en Ild, som han ikke havde kjendt tilforn,
det var, som om han saae ind i en fremmed,
ukjendt Sjcel.
Vist er det, Mette var allevegne med, den
sorste og iReglen ogsaa den sidste paa de Spinde-
eller Strikkegilder, som sandt Sted omkring i
Bondergaardene. Hun sorsomte intet Marked i de
ncermeste Kjobstceder, saaes af og til iSelskab med
Junker Adam von Sehnfen, ja, Ole Lysholt paa-
stod endog, at Herremanden en Gang havde kort
hende ene hjem fra Markedet, men Ole var nu
ikke altid til at stole paa, isoer naar han selv var
Part i Sagen.
„Hvem er det, der staaer nede ved Torve-
mosen og glaner herop efter," spurgte Toger en
Aften, da de havde endt deres scedvanlige Salmesang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
