Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 FrjZet spirer.
Broderen. Hun lyttede til hans rolige og bestemte
Ord, som til noget umuligt eller til en slet valgt
Spog, medens hendes Lceber stcelvede og Ansigtet
drog sig sammen i lutter fine Rynker, det blev
blegere, ncesten gulligt as Harme, de smaa, koleriske
Dine gnistrede med et Liv og en Straaleglands,
som de aldeles manglede til Hverdagsbrug. Plud-
selig soer hun op, Lynet var slaaet ned, Plastregnen
fulgte efter.
„Skal dette hersens voere Alvor?" spurgte
hun, „eller er det blot noget Snak, Du kommer
med for at cergre mig? — Du gamle Menneske,
som er lobet i Fro for mange Aar siden, tcenker
paa at gifte Dig? Du! og det med saadan En,
— en Skabning, der ikke bringer andet til Huset
end to gloende Dine, en Pyntednkke, som kun har
Sands for at lade sig beundre og fetere, som vil
tage en Konpliment op for sig, om den saa laa
paa en Skarndynge. — Jeg giver aldrig i Evig-
hed min Tilladelse til en saadan Taabelighed."
„Jeg sporger heller ikke om din Tilladelse,"
ytrede Thomas koldblodig.
„Jeg reiser min Vei imorgen den Dag,"
raabte hun med hcevet Rost, „jeg forlader Huset,
saa kan Du ligge som Du reder til."
„Hvis Du endelig vil det, saa reis, kjcere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
