Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingos Bedrifter. 173
vil te Dig som en Mand og foroge dine Fcedres
Hoeder."
„Ja, — naar Du hjcelper mig."
„Er der ingen Erindring, Du onsker om
Hjemmet her," sagde Lauge, „noget, som Du hol-
der af og som jeg kan give Dig med paa Reisen?"
„Jo," svarede Ingo, efter at have betcenkt
sig lidt, „den Dolk derhenne paa Vceggen, — jeg
holder meget af den."
Han gik hen og tog en lang Kniv ned, hvis
Haandgreb var ndskaaret som en springende Ulv
og som bar en Indskrift paa Klingen.
„Hvad er der saa mcerkvcerdig ved den Tin-
gest?" spurgte Hr. Beldenak.
„Aa jo," sagde Lauge, „den har sin Historie.
Min Bedstefader gik en Vinterdag til Skovs, for
at moerke Trceer. Inde i Tykningen kom en Ulv
luskende imod ham. Bedstefader blev frygtlss
staaende, svobte Kappen om sin venstre Arm, og
da Ulven sprang ind Paa ham, stodte han den
Dolken i Brystet og fceldede den uden nogen
Mands Hjcelp. Til Minde herom lod han scette
denne Indskrift paa Dolkens Klinge: „inders
H0U5, I100 suse iisoavi".
„Det kan vcere godt nok," sagde Beldenak,
„men Dolken tilhorer svarte Dod mig; Svoger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
