Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Kirkeklokkerne ringede Solnedgang, i de samme dumpe
og eensformige Toner, hvormed de besynge hele vort
Livs Poesie, den begyndte og den endte Smerte.
Der hvilede en dyb Fred, en idyllisk Ro over denne
Aften, som meddeelte sig Jagttageren, og opfyldte
Sindet med Velbehag og Lykke.
Herremandens Samtale blev afbrudt idet en
Bondekarl kom tilshne i Haven. Da han saae Selskabet
paa Trappen tog han hurtig sin rode Hue afHovedet,
og standsede, undseelig og forlegen, medens han syntes
at overveie, om han skulde vende om igjen eller gaa
videre.
Det var en lille, krumrygget Person, med en
Pande saa rund og hvaelvet som en Capuzinerabes,
Hænder i Smag med samme Dyreslcegt, og et lyst,
krøllet Haar, der groede udover begge Tindinger, hvilket
Lavater henregner til Eenfoldighedens Kjendemaerke.
Iøvrigt syntes hans Ansigtsfarve at vidne om en
fortræffelig Sundhed og detsTrcek som en urokkelig
Selvtilsredshed.
«Hvad vil Du, Svrens» spurgte Herremanden.
»Jeg vilde gjerne tale med Ham selv; ——— men det
kan ogsaa være til siden,« sagde Karlen, som i det
Øieblik han blev tiltalt gjorde set dybt Buk, og i det
Samme næsten instinktviis holdt Haanden over et stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
