Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Den gamle Mand var en af disse begunstigede
Raturet, der ere bestemte til at opnaa,megen Lykke i
denne Verden, fordi de bestandig tage’ Tingen som den
falder, og ikke gjore sig unodvendige Skrupler over
Noget. Han havde altid staaet udenfor Lidenskabemes
Indflydelse og fattede dem derfor ikke heller. Om
Kvinden besad han det falske og flette Begreb, som
det attende Aarhundrede testamenterede det nittende.
Af Kjærligheden havde han kun begrebet dens jordiske
Deel, ligesom han i sit Ægteskab mere havde seet en
bekvem Forbindelse af fælles Fordeel og fælles Person,
end af fælles Sjæl og Sympathien Han havde derfor
ogsaa bestandig besiddet uden at begribe, aldrig for-
staaet at bringe nogen Poesi ind i sit Forhold, aldrig
gjort sig Forestilling om, at der skal mere til at hæve
Skatte, end blot at eie den Jord hvori de skjules.
Imidlertid red Leon og Karen ind mellem Bakkerne
ved Vindinge. Den sorte Hingst havde hidtil retfær-
diggjort Rogterens Roes, og vedblev, uagtet sin dobbelte
Byrde, tilsyneladende utrættet, at ile fremad i det
jevne og hurtige Trav, den eengang havde begyndt.
Karen ktyngede sig fast til Levn, taus og mægtig greben
af de forskjellige Indtryk, denne Aftens Begivenheder
saa nødvendig maatte bevirke. Dog var det hverken
Frygt, eller Tanten om det Offer hun bragte sin Elsker-,
som fremkaldte denne veemodige Stemning hos hende;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
