Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Verner taug nogle Øieblikke for han vedblev:
«Den Aften jeg nævnede hørte jeg eders Samtale,
og jeg vidste da, at der Intet Mere var tilbage for
mig. Jeg drog bort igjen, stille, lydlos og Ubemcerket
som jeg var kommen, skjulte mig i denne Afkrog, og
har aldrig seet Christine siden.«
»Men hvad. har Du nu isinde, da Du giver Dig
tilkjende for mig ?« spurgte Herremanden ængstelig
«Er Du bleven vred, fordi jeg tog din Kjæreste fra
Dig, vil Du forlange din Eiendom tilbage og sætte
mig fra Gaarden, som jeg har dyrket saa godt op,
og anvendt hele mit Livs Omhu paa. Saa streng
kan Du da ikke være, vel Verner?«
Verner slyngede sin Arm om Broderens Hals,
medens han svarede:
»Ak min Broder! hvor Du kjender mig slet-
siden Du er istand til at tro dette. Hvad er Gaard
og Gods vel for mig, en gammel, rystende Mand,
der kun har Længsel efter en Grav og lidt Haab om
Erstatning bag denne, for det jeg maatte savne hernede.«
«Savnel« gjentog Broderen forundret, »Du sagde
jo, at Du havde tjent mange Penge, mens Du var
borte i fremmede Lande. I ethvert Tilfælde kunne
vi jo dele Gaardens Jndtcegter. — Seer Du Verner,
jeg kan ogsaa nok komme ud af, at give Dig en vis
aarlig Andeel as Udbyttet« enten in natura eller efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
