Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
saa heroisk Selvtillid nødvendig maatte være en Frugt
as overlegne og prøvede Evner, og midt i sin egen Be-
styrtelse og raadvilde Forsagthed, modtog Kindelan,
ved at betragte la Costa, en Tillid til hans Mod, en
Forvisning om hans Talent og Dygtighed, som ingen
tidligere Forsikring havde været istand til at tilveie-
bringe. Da Dagsbesalingen var oplæst hilste Ritme-
steren, og red bort fra Paradepladsen i Selskab med
Generalen-
En Time senere forlod la Costa sin Bolig, for
at gaa op til Gjæstgivergaarden paa Nmegade, hvor
Ossicererne spiste til Middag.
" «Det er oiensynligt,« sagde han underveis til sig
selv, ,,de ønske Krig med mig, alle disse brave Folk; —
mr vel! de skulle saae deres Lyst styret. Ingen vovede
at hilse mig, ikke engang min egen Eskadron, og alt
stammer fra Ossicereme, det er altsaa med dem, man
maa begynde. —- Tag Eder nu iagt, mine Herrer! det
gjælder den Første jeg møder-«
Ritmesteren havde just tilendebragt denne Mono-
log, da han saae to af sit Regiments Offieerer komme
ud af en Gadedør,. foran sig. La Costa sorstoerkede
sine Skridt, naaede dem, hilste og sagde:
»Mine Herrer! hvis deres Gang gjælder mig, saa
glæder jeg mig over at være kommen Dem i Forkjobet.«
«Nei Hr. Ritmester!« svarede den Ældste af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
