Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
naar Klokken er stre, vil jeg ganske bestemt være der,
og glæde mig til deres Besog, hvis De iøvrigt ikke
skulde ønske en længere Frist.«
»Hvem as os gjælder denne venlige Jndbvdelsek«
spurgte dens ældre Officeer.
,,De sætter mig virkelig i Forlegenhed ved dette
Svsrgsmaal,« vedblev la Costa med sit evige Smil.
«Jeg indseer, at jeg vilde begaa en Uhoflighed, ved
at foretrække En af dem.«
»De mener altsaa os Veggek« spurgte Ossiceren
overrasket. f
,,Jeg vil overlade det til Dem selv, at afgiore det.
Jeg gjentager blot, at mine Yttringernvlig ikke gjaldt
Nogen seerlig af Dem, og at jeg vilde være iTvivl
om, hvem der tilkom Fortrinei. Altsaa, mine Herrer!
det bliver ved Astalen, Klokken fire, og dermed ville vi
lade den Sag vaere afgjort. Her er Gjæstgivergaarden.«
»Endnu et Ord, Hr. Ritmester !« udbrod den Ældste
af de to Ofsicerer. ,,De synes ved deres Indbydelse
at have glemt, at MarschalBernadotte ikke ynder slige
Sammenkomster, og at han har fastsat Degradation,
ja i et senere Decret endog Dodsstraf for Enhver, der
indlader sig herpaa, det vcere sig som Vidne eller
Deeltager.«
»Jeg glemmer Intet-« svarede la Costa. «Tvert-
imod, jeg beklager kun, at De ikke selv har erindret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
