Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
siden Eders Exeellenee maaskee senere vil have nogen
Nytte deraf.«
,,Nei nei, ved alle Helgene! det stal ikke skee, De
bliver her,« raabte Kindelan med al den Heftighed,
der undertiden træder istedetfor Lidenskab og det
Raferi, som i afgjørende Øieblikke udgjør Enkeltes
Mod. ,,Og siden De tvinger mig til, at benytte min
Myndighed, skal De ogsaa erfare Følgen deraf.«
Han aabnede Døren og kaldte. En Offieeer kom
tilsyne.
»Min Herrel« vedblev Genera·len, »modtag Rits
mester la Costas Kaarde. Han er deres Arrestant.«
En Dydsbleghed gik over la Costas Ansigt, idet
Offeceren gjorde Mine til at træde nærmere Under
hans fammentrukne Bryn faae man et glødende og
fortærende Blik, medens hans Haand knugede sig fast
om Kaarden. Men i næste Secund vendte hans Be-
sindighed tilbage, han traadte hen til Generalen, der
ved denne Bevægelse uvilkaarlig gjorde et Skridt til-
bage mod Vinduesfordybningen. La Costa dæmpede
sin Stemme og udbrod, næsten hviskende:
»Det vover De, min Herre! at gjøre mod mig,
der kom til Dem, ikke fordi jeg behøvede deres Hjælp,
men fordi De trængte til min. De vover at krænke-
at ydmyge den Eneste i hele Verden, der besad Mod
nok til at være deres Ven! s—— Saa hør da nu mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
