Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
hvilken Breden og Hadet, som den dæmmede Flod-
syntes at stige. La Costa traadte midt ind i Ossieerernes
Kreds, og lod sine morke og straalende Øine glide
hen over Enhver as de Tilstedeværende, medens han
ligesom ventede paa Udbrudet af den Vulkan, som
truede med at ryste Alt omkring ham. Der var imid-
lertid Noget i Ritmesterens Blik, i hans afmaalte
Hilsen, ihans kolde og alvorlige Mine, som beherskede
de vakte Lidenskaber Da han saae Benavidos, som
smilede, og syntes at gotte sig over den almindelige
Overraskelse, nikkede han til ham, og udbrod derpaa
med denne rolige og klare Stemme, over hvilken ingen
Sindsbevægelse eller · Fare nogensinde havde kunnet
berøve ham Henedommet:
,,Jo længer jeg betragter Dem, mine Herrer!
destomere begriber jeg, at jeg maa være kommen til
Uleilighed her. De see Allesammen blege og sorstyrrede
ud. Det er ogsaa kun tvungen as Omstændighederne-
at jeg viser mig i dette Øieblik-«
»Det sormodede jeg,« yttrede Don Cerdan P.ontero,
Ordsoreten, som nylig havde gjort la Cosia til en
Umulighed. Ritmesteren vendte sig imod ham og svarede:
»Behag at tie, min Herre! Jeg har gjort mig
til en Regel, aldrig at afbryde Nogen, og gjør Fordring
vaa samme Ret for mig. Deres Formodninger have
desuden idag flere Gange været saa forskjellige fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
