Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
«O! roes Dem ikke deraf,« yttrede Tadeo heftig,
,,De streisede kun Huden paa min Arm. Jeg føler
det ikke engang.«
»Saameget destobedre for Dem,« svarede la Costa.
,,Men vi spilde Tiden. Nu stiller jeg mig midt paa
Gulvet; kom hen til mig. Don Cerdan venter.«
Efter disse Ord traadte han med lydelige og be-
stemte Skridt frem i Værelset Men Tadeo kom ikke.
Han svarede:
»De har selv soreslaaet denne Duel, hvori det
blot beroer paa at myrde, ikke at kæmpe; — velan!
saa ville vi da myrde.«
Der laa saamegen Smerte og Fortvivlelsei denne
Stemme, at la Costa roktes derover.
.Som De vil,« var hans Svar, idet han, ringe-
agtende ethvert DeekningsmisddeL blev staaende opreist,
foroverboiet, lyttende og beredt. ,
Tadeo nærmede sig atter. La Eosta hørte ham-
gjorde et hurtigt Udfald i Høide med hans Bryst-
men traf ikke. J det Samme følte han sig saaret i
den venstre Overarm.
«Vi ere kvit!« udbrod Tadeo triumferende, medens
han atter forsvandt. «De kan ikke nægte det.«
»Men hvorfor Djavlen flygter De da bestandig,
istedenfor at blive staaende3« yttrede la Costa. «De
tvinger mig jo til at tro, at De er bange-«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
