Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Rarabinerne sænkede sig paa eengang over hele
Linien.
«Fsyt!«
Dette Ord blev fulgt af. en bed-vende Salve,
ledsaget af den pibende og klagende Lyd, som følger
en Gevcerkugle« paa dens Vei fra Løbet til Maalet.
Da Krudtrogen drev bort, sad la Costa endnn
paa sin Hest, bleg, stille og ubevægelig som for.
Hele Regimentet havde fladt i Luften.
Et jublende og gjennemtrængende Skrig hilste
ham fra- alle Tilstedevaerende Enhver Tanke om Orden
og Mandstngt var ophort, Rækkerne bleve brudte,
Solen kastede sit Lys ned over en forvirret Samling
as klirrende Vaaben, af glødende Aashn, af vrinstende
Heste, der trængtes, stodtes, og syntes at indvikles i
hinanden, idet de søgte at nærme sig det fælles Cen-
trum for denne Bevægelse Man greb la Cosias
Haand, klappede hans Hest, tilkastede ham Fingerkhs,
og udbrød i Yttringer af Bifald og Henrhkkelse
La Costa smilede, hans Øine straalede med en
fugtig Glands, idet han rev den saarede Haand op af
Bindet, udbredte sine Arme og raabte:
»Fra dette Øieblik tilhører jeg Eder for bestan-
dig. —— Lad os saa fortsætte Exereitsen»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
