Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
vanlig blid og forekommende, og med et uafbrudt
Smil, der gjorde hans Ansigt endnu uhygeligere end
sædvanlig
I Baggrunden as Værelset blev Aftensbordet
dækket med Syltetoi og Riiskager af nogle unge, hvid-
klaedte Slavinder, der bevægede sig tause og lydlose
som Skygger.
Det var nemlig en sas Callejas Eiendommelig-
heder, at hele hans Huustyende kun bestod as Slav-
inder, lutter Sparsommelighed, som man paastod-
fordi de kvindelige Slaver i Brafilien ere forholdsviis
billigere end Mændene
Joze havde fremtaget de sidst indkjobte Vexler,
som Calleja omhyggelig gjemte i en Pakke.
»Veed Du vel, min kjære Senhor Ioze!« yttrede
han spogende, idet han veiede Pakken i Haanden, »at
vi nu snart have Papirer fra Dominguez for en ret
kjon lille Sum?«
«Ja, desværrel« svarede Joze med et dybt Suk
«Jeg vilde ønske, at vi ligesaa sikkert havde dem om-
satte igjen uden Tab. Jeg kan ikke dølge min Ftvgt
Senhorl og anseer det endog sor en ligefrem Pligt,
endnu engang at advare Eder. Dominguez staaer
ikke mere til at redde. I sde sidste Dage indlader han
sig desuden i de assindigste Foretagender, og forncegter
aldeles hele sin tidligere Klogt.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
