Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
jeg kan det udenad, jeg læser i hendes Smil og
horer hende med mine Øine De sige, hun er egen-
raadig og for·kjælet, jeg veed det nok; men alle disse
Fremmede ere blevne staaende ved Overfladen, jeg
alene seer tilvunds i hendes Sjæl, og desuden, hvis
hun havde Feil, hvorledes skulde jeg vel kunne rette
dem, naar de i mine Øine tage sig nd som Fortrin?
— Jeg elsker hende som hun er, jeg har pleiet
hende, vaaget over hende, staaet ndenfor Vinduerne
om Aftenen for at see hendes Skygge passere forbi
det nedrnllede Gardin, som om jeg kunde være en
Tillieder, en Elsker, — hvad siger jeg? en Elsker tæn-
ker kun paa sig selv, jeg tænkte kun paa hende. Jeg
har aldrig truffet noget saa reent, saa graeieust, saa
vidunderligt deiligt som hende, og denne Skjonhed
gaaer tilgrunde Dag for Dag, om nogle Aar vil
den kun være til i min Erindring. Det er denne
Bevidsthed, der som et Spogelse lægger sin klamtne
Haand over al min Lykke. Jeg har seet hende i
mine Dromme, Du, klædt som Lig, jeg er vaagnet
om Natten, badet i Sved, jeg horte de skrnede Laa-
get til paa hendes Kiste, jeg saae-dem bære det
bort, som gjemte al mit Jordlivs Lykke. Er det
ikke forfærdeligt? — raad mig! hjælp mig, hvis
Du kan.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
