Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omkring ham som Flner om en Hest; han udstroer
Glæde og Munterhed overalt hvor han kommer;
endelig har han ogsaa en Egenskab, som i dine
Line vil lilive anseet som et Fortrin, han er slet ikke
farlig, T-n! Jeg troer aldrig han har læst sin Lykke
i en Kviudegz Vine; hans Pande, Blik og Mund
tale, men det er ikke om Kjærlighed de fortælle.«
»Men hvad troer Du, min Tatter vil sige til
et saadant Neiseselsiali?«
»Mind hende om Blodets Rust, lov hende Ad-
spredelse, find paa noget, siig, hun gior en god
(ls«)ierning, at huu kan frelse en Sjæl fra Toden
derved, det smigrer de unge Hjertet–
»Jeg skal tænke over dit Forslag; men jeg
maa naturligvis sorst tale med (33ii;elrt.«
»Lad os redde ham forst, siden kan Tu altid
tale derom; saadan en Sag maa tage-I- med en
Trums, Tu spilder kun Tiden ved at vartamentere.«
Der var noget overtalende i Lægen-sk- Inderlig-
hed og dvhe Loerhevisnings Rost, som ovede en
mægtig Virkning paa den gamle General. Hans
forste overraskede og misliilligende Mine forsvandt,
han blev siddende tav-S og grublende længe efter at
den Anden havde ophort med at tale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
